Train d. 24. april 2009

”You can’t compare this to anything man” lyder ordene fra en meget feststemt gæst der med de bedste intentioner giver mig, et særdeles ’vådt’ knus, jeg takker ham naturligvis og nikker høfligt i visheden om, at han formegentlig har ret. Citatet stammer fra lige efter det norske opvarmningsband ’The New Wine’ har færdiggjort deres sæt, men ordene er ikke om De Nye Vin, de er om Erlend Øye og co., som helt og holdent havde lokket et udsolgt publikum ind.

Et fuldstændig stop-pakket Train, med en temperatur så høj at man skulle tro de stegte hane-kyllinger og masser af mennesker der er helt klar på et musikalsk eventyr med The Whitest Boy Alive som hovedpersoner. Det er kort og godt hvad der gik ned, bag kulisserne på togstationen på Århus havn. Det, og så lige den fest det for resten endte ud med at være.

Det var The New Wine der dannede grobund. De fire friske knøse fra Bergen i Norge, spiller en dansabel og enkel indie/powerpop der ikke ligger langt fra The Whitest Boy Alives lyd. Mange af de samme elementer bygger numrene op, med en pulserende bas, og super skarpe keyboard figurer. Enkelhed, men måske med en smule mere frihed end hvad de hvide drenge tillader sig selv. Med en del charme og to dele teknisk overskud, fik de pirret publikums sult til mere musik. Derfor passede de helt perfekt som opvarmning, men det var ikke det sidste vi kom til at høre til The New Wine. 

Da det røde lys toner frem på det karikerede publikum der kigger ud på os fra bagtæppet, kommer de. De fire hvideste mennesker i live. Og med deres helt simple elementer drager de publikum ind i deres univers. ’Keep A Secret’, den første sang fra den nye skive ’Rules’, er isbryderen. Takten er slået an, tonen er givet og stemningen går kun opad fra start til slut.

De fire gutter formår at komplimentere hinanden rigtig godt. Instrumentalt er fordelingen nemlig ret så demokratisk bygget op. De får alle noget at skulle have sagt, og de skiftes til at stå i spidsen for det opbyggende i deres musik. Og det fungerer. En større halvdel af deres numre, indeholder klimaks steder der for alvor giver publikum vind i sejlene, og samtlige musikere giver deres besyv til at hæve stemningen og energien yderligere. ISÆR, er Daniel Nentwigs rhodes og keyboard figurer til at falde i svime over. Det er i særdeleshed noget der rykker. De bliver fremført så knivskarpt, at det næsten er perfekt.

Perfektion er måske netop gutternes knivsæg. På den ene side er det deres største plus, for det er helt tydeligt det i deres stil der virker. Gennemført og enkel indie pop. Det er der ingen tvivl om. Men til tider fremstår, især Erlend Øyes perfektionisme som en smule i overkanten. Når han stopper et nummer for at få et plekter, eller åbenlyst siger i mikrofonen, at det her nummer skal gå hurtigere eller langsommere, og gør det gentagne gange, så er diskussionen om den festlige stemning måske ikke er værd at holde fast i, og holde perfektionismen en smule i snor.

Men. Den iagttagelse er kun en lille ting. For i det store hele er det virkelig gode. Velspillende, energiske og festlige. Et højdepunkt der er værd at fremhæve, er da bandet spiller nummeret ’Courage’ fra Rules. Hele salen skråler bogstavelig talt med på: ”Show me some.....Courage, Corauge, Courage!” Bandet viser da også mod, da de lidt senere i sættet toner over i Daft Punks ’Around the World’, også ’Done With You’ og ’Golden Cage’ fra Dreams er højdepunkter. På sidstnævnte kommer netop The New Wine atter ind og indtager scenen, sammen med TWBA. Der er et virvar af mennesker på scenen der skifter mellem instrumenter og virkelig rykker op i publikum.

Der blev nemlig stampet gulv, klappet i takt, sunget i kor, og råbt YEAH! Til den helt store guldmedalje, publikum var klar til at danse og nyde bruge essensen af musikken til en naturlig rus, der for alvor skabte stemning. Da ekstra nummeret ’1517’ lyder ud af højtalerne er der dømt ren natklubstemning med fællesdans og groovy fest hvor Trains gulv må flyde med sved, forladte knæklys og tomme ølflasker.

Jeg ved ikke hvad The Whitest Boy Alive har fundet opskriften på. Om det er ren fest på flaske eller om det popmusikkens formel nummer et. I hvert fald så fik de revet godt op i kraven på de fantastiske mennesker der var på Train, for fest, det var der sgu.