1|2|3|4|5|6

D. 12. april udsender det nystartede Kanel Records deres allerførste udgivelse. Kunstneren bag er islandsk/danske Snævar Njáll Albertsson, der med EP’en Digital Age også markerer sin første soloudgivelse; ved siden af Dad Rocks! spiller Snævar således i eksportsuccesen Mimas. Med Dad Rocks! er der imidlertid tale om end ganske anden type musik: Her er guitaren akustisk, og den får selskab af bl.a. klaver, trompet, harmonika og håndklap. Inspirationskilderne er navne som Bill Callahan, Owen, Why?, Akron/Family og Do Make Say Think. Hver af disse kunstnere har bidraget med små bidder af inspiration, hvilket overordnet har ført til en lyd, der er en blanding af næsten psykedelisk folk, lo-fi country og til tider elementer af hip hop og brug af dubs, som det kendes fra Yoni Wolfs univers. 25-årige Snævar Njáll Albertsson finder dog primært sin inspiration i de relationer, der er ham tættest. Herunder hans lille datter, der også har inspireret til navnet Dad Rocks!. Samtidig er navnet en jokende reference til genren ’dad rock’ og udforsker dermed forholdet mellem pathos og ironi, hvilket er gennemgående for hele udgivelsen – og Snævar i øvrigt. Tekstuniverset udforsker i høj grad det selvsamme forhold, og de skiftevis store og små emner summer af både alvor og en næsten evigt underliggende ironi. Skiftevis kyniske iagttagelser og store og små emner i et naivistisk formsprog. Selve titlen Digital Age befinder sig også klemt ind mellem det alvorlige og det ironiske.